Oplever du, at en bil ikke viser den samme data, som andre biler gør? Eller oplever du, at der går flere dage, før en bil viser visse informationer?
Dette skyldes, at ikke alle biler er skabt lige. De har forskellige kommunikationsprotokoller og elektroniske styreenheder på tværs af make, model, år og motorkode. Vores CC-link forsøger at identificere den eksakte, unikke kombination, som en bil er og har, og downloader så den korrekte konfiguration, hvis et match er fundet. Hvis der er tale om en unik kombination, som vi aldrig har set før, så får du måske ikke den data, som du er vant til fra andre modeler. Disse bliver noteret, så de kan blive undersøgt og supporteret i fremtiden.
Er der nogle informationer, som en bil ikke fortæller os?
Selv hvis vi har en matchende konfiguration, så vil nogle biler kun supportere en delmængde af data, som for eksempel trillingerne Up!, Mii, Citigo, der supporterer olieskiftedata, men ikke servicedata. Nogle biler supporterer brændstofsniveau i procent, mens andre supporterer brændstofsniveau i litermål.
De følgende eksempler forklarer, hvordan vi håndterer forskellige scenarier.
Hvis data er nyligt opdateret
Hvis en bil viser data, hvor tallene står med sort, og niveauerne er blå, så er dataen nyligt opdateret og hentet fra bilen.
Dette ses i eksemplet nedenunder:
Hvis dataen er et par dage gammel
Hvis der er gået nogle dage, siden at køretøjets CC-link har sendt data, så vil datapunkter præsenteres gråskaleret. Hvis musen holdes over et datapunkt, vil et tooltip vises, der fortæller, hvor mange dage siden det er, at den pågældende data er sendt.
Dette kan ses i eksemplet herunder:
Hvis der er gået X dage siden, at data sidst er blevet modtaget, så kan det skyldes, at bilen har holdt parkeret et stykke tid. Når bilens tændes, så vil data opdateres igen. Hvis det ikke er tilfældet, at bilen har holdt parkeret i den pågældende tid, så bør man kontakte support.
Hvis data er supporteret, men ingen data er modtaget endnu
Hvis et køretøj lige har fået installeret sit CC-link, som supporterer datapunkter, så kan det i en periode opleves, at data er repræsenteret som dashes
("-"). Hvis musen holdes hen over disse datapunkter, så vil et tooltip fortælle, at der stadig indhentes og beregnes på dataen. Dette kan kræve en 15-minutters uafbrudt køretur for nogle datapunkter.
Hvis data ikke er supporteret af CC-link
På køretøjsdetaljesiden kan du også se, hvis et datapunkt ikke er supporteret af CC-linkets firmware i øjeblikket. Årsagen kan skyldes, at systemet ikke kunne genkende hvilken bil, den blev installeret i, og derfor ikke kunne hente den rette konfiguration ned til enheden. Skriv til support, hvis problemer bliver ved.
OBS! Softwaren i bilens CC-link er i konstant udvikling. Derfor vil der løbende komme forbedringer og muligheder for ydeligere support af datapunkter