Artikler i denne sektion

Leads

Læs her hvordan du arbejder med akutte Leads

ConnectedWorkshop hjælper værkstedet med realtime diagnosticering - endda fjerntilgængeligt. Motorlamper, dårlige batterier og andre leads bliver detekteret i en for værkstedet let og overskuelig oversigt samt på bilens detaljeside.

 

Dette tillader værkstedet at opretholde et godt forhold til kunderne, da man gennem værktøjet kan opbygge loyalitet gennem proaktiv kontakt til kunden. På den måde hjælper du kunden til at opdage fejl på bilen inden de bliver et reelt problem for din kunde.

 

ConnectedWorkshop indsamler data via bilens CC-link, der bliver til en række akutte leads - i denne artikel kan du læse nærmere om de forskellige leadtyper du kan finde i portalen:

 

Motorlamper

Et motorlampelead åbnes automatisk i oversigten og på bildetaljesiden, hvis CC-linket detekterer en lampe i bilen. Brugeren vil have modtaget en push notification omhandlende motorlampen, og de vil også kunne se den i appen.

 

Således ser motorlampeleads ud i oversigten over alle aktive lamper, samt på bildetaljesiden:

Du kan lukke et åben (eller genåbne et lukket) motorlampelead, og du kan tildele dig selv eller en kollega til at være ansvarlig for, at motorlampen bliver undersøgt nærmere og at kunden bliver kontaktet. Her er et eksempel på en besked, du kunne sende til din kunde:

 

"Hej,

Vi kan se at der er registreret en motorlampe i din bil. Der kan være en lang række årsager til at denne lyser, og derfor anbefaler vi at du svinger forbi værkstedet med bilen, så vi kan afhjælpe problemet hurtigst muligt.

Så undgår du større gener på længere sigt.

Lad mig vide om du har et foretrukkent tidspunkt at komme forbi - så har vi kaffen klar! Med venlig hilsen,

XXXX"

 

Et motorlampelead vil lukkes automatisk, hvis bilens motor har været tændt mindst 15 minutter i streg, eller hvis motoren er blevet tændt mindst 4 gange, uden at leadet er blevet detekteret igen.

 

Brugerrapporterede lamper

Brugerrapporterede lamper adskiller sig fra de andre leads, idet de ikke genereres automatisk via CC-linket. I stedet er det brugeren, der har rapporteret en lampe vha. appen.

 

Således ser brugerrapporterede lampeleads ud i oversigten over alle aktive leads, samt på bildetaljesiden:

 

Denne leadtype er en oplagt kommunikationsmulighed, idet kunden har signaleret et muligt problem med bilen, som værkstedet kan reagere på. Her er et eksempel på en besked, du kunne sende til kunden:

 

"Hej,

Vi kan se at du har registreret en lampe i din bil - vi står klar til at hjælpe dig.

Det er altid vores anbefaling at du kigger forbi værkstedet, så vi kan finde frem til fejlen i bilen. Skal vi finde en tid med det samme?

Med venlig hilsen,

XXXX"

 

Et brugerrapporteret lampelead vil kun kunne lukkes manuelt af enten værkstedet eller brugeren selv.

 

Lav batterispænding

Et lavt batterispændingslead genereres, hvis bilen har været ude og køre inden for de seneste 7 dage, og den gennemsnitlige batterispænding, når bilen står stille, er under 11.7 V.

 

En mere teknisk forklaring er, at bilens CC-link måler batterispændingen hver anden time. Derfor kan vi nemt se spændingen over tid, som vist i nedenstående eksempler. De grønne "toppe" er ladespændingen opsamlet under køreture, imens de gule og røde områder repræsenterer perioder, hvor bilen har holdt stille. I vores lead feature identificeres biler, som inden for de seneste 7 dage har været ude og køre, hvor batteriet burde oplades normalt, men stadigvæk ses en gennemsnitlig lav batterispænding.

 

Således ser lave batterispændingsleads ud i oversigten over alle aktive leads, samt på bildetaljesiden. Det er muligt at klikke på batteriikonet og se en graf over batteriets spænding over de seneste 7 dage:

 

 

Du kan lukke et åben (eller genåbne et lukket) batterispændingslead, og du kan tildele dig selv eller en kollega til at være ansvarlig for, at dette lead bliver undersøgt nærmere og at kunden bliver kontaktet. Her er et eksempel på en besked, du kunne sende til kunden:

 

“Hej

Her på (værkstedsnavn) vil vi sikre os, at du får det maksimale ud af dit bilbatteri. Vi kan se, at din bils batterispænding er faldet over de seneste 5 dage, selvom du har brugt bilen regelmæssigt.

Vi står altid til rådighed for at hjælpe dig undgå besværlige situationer, og skulle du have lyst til at få batteriet tjekket, så står vi klar - Vi er her for at hjælpe dig. Bare svar på denne besked og vi vil sammen planlægge, hvad vi skal gøre fra her.

I mellemtiden ønsker vi dig en god dag.

Bedste hilsner,

XXXX”

 

Et lavt batterispændingslead lukkes automatisk, hvis spændingsmedianen igen overstiger de 11.7 V efter 7 dage.

 

Frakoblede enheder

Et frakoblet enhedslead genereres, hvis bilens CC-links strømkilde forsvinder. Dette kan opstå, hvis brugeren manuelt hiver CC-linket ud af bilen, eller hvis en ledning sidder løst.

 

Således ser frakoblede enhedsleads ud i oversigten over alle aktive leads. Du kan klikke på tallene i kolonnen med "Hændelser" og se en historisk oversigt over alle de gange, et CC-link er blevet frakoblet og tilkoblet strøm:

Du kan lukke et åben (eller genåbne et lukket) frakoblet enhedslead, og du kan tildele dig selv eller en kollega til at være ansvarlig for, at dette lead bliver undersøgt nærmere og at kunden bliver kontaktet. Her er et eksempel på en besked, du kunne sende til kunden:

 

"Hej,

Vi kan se at din bils enhed ikke sender signal til os i øjeblikket. Vi vil meget gerne tjekke op på om installationen ser ud som den skal - selvfølgelig helt uden beregning.

Kig forbi os - så tjekker vi op på det.

Med venlig hilsen,

XXXX"

 

Et frakoblet enhedslead lukkes automatisk, hvis CC-linket registerer, at den får strøm igen.

 

Ekstra fifs og estimeret omsætning for leads

For alle akutte leads er det muligt at filtrere således, at du kun ser de lukkede, historiske hændelser en bil har haft. Det er også muligt at filtrere på specifikke tidsperioder. Dette er både muligt at gøre både i leads-oversigten samt på bildetaljesiden:

Du kan bruge filtreringen af leads til eksempelvis at forstå, om en kunde har haft mange udfordringer med batterier i kolde måneder, og proaktivt tilbyde, at bilen skal have et nyt batteri, inden de næste vintermåneder melder deres ankomst.

 

Flere af de akutte leads har i deres oversigt også en kolonne, der hedder Estimeret omsætning. Denne viser, hvad importøren har givet som potentiel omsætning for at booke den gældende kunde ind og yde den relevante service. For eksempel vil en motorlampelead have en værdi, som er sat efter en times arbejde med bilen, for at diagnosticere i bund. Estimeret omsætning-funktionen er en mulighed for at prioritere dit arbejde og få overblikket over, hvad de mange akkumulerede leads kunne indtjene. Du kan læse mere om denne funktion her.

 

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt